| Love for Sokkelund Herreds Genealogiske Forening. |
§ 1. Navn og hjemstedForeningens navn er: SOKKELUND HERREDS GENEALOGISKE FORENING. Stk. 2. Foreningens hjemsted er den til enhver tid værende formands bopælsadresse. § 2. FormålForeningens formål er: Stk. 2. Formålet søges opnået ved foredragsvirksomhed, undervisning og anvendelse af den nyeste teknologi til registrering af data. § 3. MedlemmerSom medlem af foreningen kan optages enkeltpersoner, foreninger, offentlige eller private virksomheder eller institutioner. Stk. 2. Medlemskontingentet fastsættes på foreningens årlige generalforsamling for de forskellige medlemskategorier efter bestyrelsens indstilling. Det vedtagne medlemskontingent er gældende for det kommende regnskabsår. Medlemmer, der ikke har betalt kontingent efter påkrav, betragtes som udtrådt af foreningen. Stk. 3. Æresmedlemmer, som er kontingentfrie, kan udnævnes efter indstilling af bestyrelsen til generalforsamlingens godkendelse. § 4. ØkonomiForeningens indtægter anvendes, med fradrag af de med foreningens administration forbundne udgifter, til fremme af foreningens formål. Bestyrelsen kan dog beslutte at anvende formålsbestemte eller ekstraordinære indtægter til direkte formålsbestemte opgaver. Stk. 2. Foreningens likvide midler skal anbringes i et anerkendt pengeinstitut. Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere beslutte, at eventuelt over-/underskud overføres til næste regnskabsår. § 5. BestyrelsenForeningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Nemlig formand, næstformand og kasserer, samt 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen modtager ikke vederlag for sit arbejde. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges på foreningens årlige generalforsamling således: Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig selv, bortset fra formand, næstformand og kasserer som vælges af generalforsamlingen. Stk. 4. Generalforsamlingen vælger 2 suppleanter for 1 år. Suppleanterne har ret til at overvære bestyrelsesmøderne med taleret, men uden stemmeret. § 6. BestyrelsesmøderBestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede. Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes forfald næstformandens stemme afgørende. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til udførelse af bestemte opgaver. Stk. 3. Der skal udarbejdes beslutningsreferat over bestyrelsens møder. § 7. TegningsretForeningen tegnes overfor tredjemand af formanden. I formandens fravær af næstformanden i forening med et af bestyrelsens øvrige medlemmer. Bestyrelsen kan meddele prokura. § 8. RegnskabForeningens regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2. Årsregnskabet skal revideres af en revisor. Stk. 3. Generalforsamlingen vælger revisor og en revisorsuppleant for 1 år. § 9. GeneralforsamlingGeneralforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Stk. 2. Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 14 og højst 30 dages varsel ved brev til medlemmerne eller på anden af bestyrelsen fastsat måde. Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med samme varsel og på samme måde, når bestyrelsen beslutter det, eller når mindst 1/5 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom. Stk. 4. Forslag fra medlemmernes side til behandling på foreningens generalforsamling skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Stk. 5. Alle beslutninger på generalforsamlingen, bortset fra ændring af foreningens love eller foreningens opløsning, træffes ved simpelt stemmeflertal. Hvert medlem har 1 stemme. Der kan afgives stemme ved fuldmagt til et andet medlem. Ingen kan afgive stemme ved fuldmagt for mere end 1 medlem. Stk. 6. Til vedtagelse af beslutning om ændring af foreningens love eller foreningens opløsning kræves, at 2/3 af medlemmerne er repræsenteret på generalforsamlingen, og at forslaget vedtages med 2/3 majoritet af de repræsenterede medlemmer. Bliver forslaget ikke vedtaget med den nævnte majoritet, indkaldes snarest muligt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Fuldmagter til den første generalforsamling er også gyldige ved den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling, med mindre der foreligger en udtrykkelig tilbagekaldelse. § 10. Generalforsamlingens DagsordenDagsorden for den ordinære generalforsamling:
Stk. 2. Kommenteret dagsorden og det af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal udsendes til medlemmerne senest 8 dage forud for den ordinære generalforsamling. Stk. 3. Over forhandlingerne på generalforsamlingen udarbejdes et referat, der godkendes og underskrives af de på generalforsamlingen tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og dirigenten. § 11. Foreningens opløsningI tilfælde af beslutning om ophævelse af foreningen tager generalforsamlingen beslutning om bedst mulig anvendelse af foreningens samlede aktiver i overensstemmelse med § 2. Således vedtaget på Sokkelund Herreds Genealogiske Forenings stiftende generalforsamling den 29. marts 2000 med ændringer vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 24. april 2003, den 16. november 2004 og den 17. april 2007. |