| Generalforsamling |
|
Referat af ordinær generalforsamling 2010
Den 23. marts 2010 kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Sokkelund Herreds Genealogiske Forening i henhold til indkaldelse udsendt pr. e-mail og brev den 2. marts 2010, bilagt kommenteret dagsorden, resultatopgørelse for 2009 og budgetforslag for 2011.
Efterfølgende var den 17. marts 2010 udsendt et medlemsforslag til behandling under pkt. 5.
Mødet afholdtes i foreningens lokaler, Sydholmen 8, Avedøre. Til stede fra bestyrelsen var formand Ena Eiberg, næstformand John Bils, kasserer Egil Holm Nielsen, sekretær Randi Speiermann samt medlemmerne Leif Thomsen og Edith Struve Christensen.
Endvidere deltog yderligere 16 medlemmer.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsen beretning
3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen
5. Behandling af forslag fra medlemmerne
6. Forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår
7. Fastsættelse af kontingent i henhold til § 3
8. Valg af formand
9. Valg af næstformand
10. Valg af kasserer
11. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleant i henhold til § 5
12. Valg af revisor og revisorsuppleant i henhold til § 8
13. Eventuelt
Ad 1: Valg af dirigent
Formanden bød velkommen og foreslog Peter Snabe som dirigent. Denne valgtes og konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling.
Dirigenten gennemgik kort dagsordenen, og oplyste herunder om flere ændringer i de med dagsordenen udsendte indstillinger til valg af bestyrelsesmedlemmer.
Ad 2: Bestyrelsen beretning Formanden aflagde beretning om foreningens virksomhed som følger:
”Lad mig lægge ud med at fortælle, hvor mange medlemmer foreningen har. Der var ved udgangen af 2009 i alt 87 medlemmer. Det er en lille nedgang, hvor tallet ellers de sidste år har ligget meget stabilt på lidt under 100 medlemmer, men desværre har vi mistet flere medlemmer de sidste 2 år. Det er svært at sige, hvad det skyldes, men en del af forklaringen kan være etablering af DIS København Nord, som har til huse i Lyngby. Flere udmeldte medlemmer har givet udtryk for, at det er nærmere, hvor de bor.
Bestyrelsen vil stadig forsøge at skabe større interesse for vores forening, og det gør vi ved at lægge foldere ud på de forskellige arkiver og biblioteker, gøre vores hjemmeside levende og oplysende, arrangere interessante foredrag, ekskursioner og lignende. Bestyrelsen har også drøftet, hvordan vi får fat i nogle yngre medlemmer. Man møder jo nogle af dem på Landsarkivet, men ellers forsker de nok alene på nettet. Det er dog hjemmesiden der giver mest respons. Der kommer flere henvendelser om emner, der har været omtalt på hjemme-siden, og vi prøver altid at hjælpe med svar eller henvisning til anden hjælp. Vi må heller ikke glemme vores workshop og vores undervisning i Gotisk læsning og skrivning, som har fin tilslutning.
Bestyrelsen har i 2009 holdt 4 møder, som alle er afholdt den første mandag i måneden. Det lyder ikke af så meget, men bestyrelsen haft kontakt via mail, i det omfang der har været behov for det. Endvidere har der været en del møder i Aktivitetsudvalget, hvor der tilrettelægges programmet for næste sæson. Endelig har bestyrelsen også drøftet og forsøgt etablering af samarbejde med andre slægtsforeninger. Der har dog ikke været mulighed og interesse for et sådant samarbejde, men vi vil forsøge igen.
2009 blev igen et år med mange forskellige aktiviteter. I januar fortalte Nina Søndergaard om ”København i kvælende stank”. Det gjorde hun så levende, at man virkelig kunne fornemme de uhumske forhold i København på den tid.
I februar kom Jan Petersen fra Rigsarkivet og fortalte os om Lægdsruller og Retsbetjente. Især Lægdsrullerne kan være lidt vanskelige at finde rundt i, men Jan Petersen gjorde på sin friske måde emnet enkelt og overskueligt.
Vi sluttede forårssæsonen med en dejlig rundvisning på Kastellet. Det var fint vejr, og der var så stor tilslutning, at vi måtte deles op i 2 hold med 2 fantastisk vidende og gode guider.
Til efterårssæsonen lagde vi ud med et foredrag af arkivar Jørgen Mikkelsen om svensk emigration til Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Det var en ret betydelig arbejdskraftvandring, hvilket da også især fremgår af folketællingerne for 1880 i København.
I oktober kom professor Ingrid Markussen og fortalte om ”Almueundervisningen i 1700 og 1800-tallet. Det var et spændende foredrag, og Ingrid Markussen var imponerende inde i stoffet.
I november havde vi en aften, hvor Egil Holm Nielsen fortalte om gratisprogrammet IrfanView. Et godt og nemt billedbehandlingsprogram.
Traditionen tro sluttede vi af i 2009 med Juleafslutningen med bankospil. Der var som sædvanlig god tilslutning, og vi havde en rigtig hyggelig aften.
Vi har stadig gang i indtastning af folketællinger. Interessen er stor for dette arbejde. I året der gik, har vi afleveret 4 færdigindtastede folketællinger fra 1880 i Randers Amt og 2 folketællinger også fra 1880 fra gader i København. Lige nu har vi gang i 6 1880-folketællinger fra sogne i Randers Amt og gader i København, og 1 sogn er færdig og er klar til korrekturlæsning og aflevering. Det kan sikkert forventes, at folketællinger fra 1880 for hele landet bliver færdige i 2010.
Vi er godt i gang med at planlægge efterårets aktiviteter, og vi glæder os til at præsentere det nye program, som vil blive omtalt i Nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Endelig vil jeg sige, at hvis der er medlemmer, der har forslag til aktiviteter, vil vi meget gerne høre om det.”
Forsamlingen tog beretningen til efterretning uden bemærkninger.
Ad 3: Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse Det af bestyrelsen godkendte årsregnskab for 2009 var udsendt med indkaldelsen. Kassereren fremlagde regnskabet, der udviste et underskud på 28,95 kr.
Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes § 4 besluttet at overføre underskuddet til næste regnskabsår. Egenkapitalen udgør herefter 6.534,25 kr.
Dirigenten konstaterede at regnskabet forelå behørigt underskrevet af bestyrelse og revisor.
Årsregnskabet blev herefter godkendt som fremlagt.
Ad 4: Behandling af forslag fra bestyrelsen
Intet at behandle.
Ad 5: Behandling af forslag fra medlemmerne
Der var fra Bente Rømer Lausten rettidigt modtaget et forslag som følger: ”Ændring af regnskabsåret, evt. fra 1.7.-30.6”. Forslaget var begrundet med at man dermed (bedre) kunne planlægge en hel sæson ad gangen i stedet for som nu, 2 halve sæsoner.
Bente Rømer Lausten supplerede mundtligt med at hun bragte forslaget til drøftelse, bl.a. ud fra erfaringer fra deltagelse i en række andre foreninger med sådan forskudt regnskabsår.
Egil Holm Nielsen støttede forslaget, og nævnte herunder at det i så fald måske kunne være nemmere at budgettere det kommende års budget.
Arne Christensen anførte at en ændring af regnskabsåret vel blot flytter problemerne i tid.
Formanden, Ena Eiberg, oplyste at bestyrelsen havde haft lejlighed til at drøfte forslaget, og at man ikke fandt at en flytning af regnskabsåret ville gøre bestyrelsesarbejdet nemmere eller mere hensigtsmæssigt.
Dirigenten oplyste at han anså forslaget som en opfordring til den kommende bestyrelse om at tage principiel stilling til en ændring som foreslået, og i givet fald fremlægge et samlet forsag til ændringer i vedtægterne på en kommende generalforsamling. Det foreliggende forslag ville derfor kunne vedtages med almindeligt flertal på denne generalforsamling (medens en egentlig vedtægtsændring til sin tid naturligvis vil kræve de sædvanlig 2/3 majoritet).
Efter en kort debat blev forslaget bragt til afstemning. Der var 5 stemmer for forslaget og 10 stemmer imod. 7 undlod at stemme. Forslaget var dermed bortfaldet.
Ad 6: Forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår
Det af bestyrelsen foreslåede budget for 2011 var udsendt med dagsordenen. Kassereren fremlagde budgettet, med forventede indtægter og udgifter på 17.025 kr.
Efter en kort drøftelse blev budgettet taget til efterretning.
Ad 7: Fastsættelse af kontingent i henhold til § 3
Behandlet sammen med pkt. 6.
Bestyrelsens forslag om et kontingent for 2011 på 150 kr. for enkeltmedlemmer, 200 kr. for ægtepar/samboende og 500 kr. for foreninger, blev enstemmigt godkendt.
Ad 8: Valg af formand
I henhold til vedtægternes §5 vælges formand i lige år.
Ena Eiberg var villig til genvalg og valgtes enstemmigt for en ny 2-årig periode.
Ad 9: Valg af næstformand
Intet af behandle (næstformanden valgtes i 2009 for en 2-årig periode).
Ad 10: Valg af kasserer
Kassereren, Egil Holm Nielsen, der var valgt i 2009 for en 2-årig periode, ønskede at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslog derfor nyvalg af bestyrelsesmedlemmet Randi Speiermann for den resterende periode.
Randi Speiermann blev enstemmigt valgt for perioden 2010-2011
Ad 11: Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
I henhold til vedtægterne vælges halvdelen (2) af øvrige bestyrelsesmedlemmer i ulige år. Valgperioden for Edith Struve Christensen og Leif Thomsen udløb. Edith Struve Christensen ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog genvalg af Leif Thomsen og nyvalg af Finn Ørssleff.
Leif Thomsen og Finn Ørssleff valgtes enstemmigt for en 2-årig periode.
Bestyrelsesmedlemmet Randi Speiermann, valgt i 2009 for en 2-årig periode, var under pkt. 9 nyvalgt som kasserer. Bestyrelsen foreslog i den anledning suppleringsvalg af Arne Christensen for den resterende periode.
Arne Christensen valgtes enstemmigt for perioden 2010-2011.
I henhold til vedtægterne vælges der hvert år 2 suppleanter. Bestyrelsen foreslog som 1. suppleant genvalg af Erik Steffensen og som 2. suppleant genvalg af Flemming Næsland. Begge valgtes enstemmigt for en ny 1-årig periode.
Ad 12: Valg af revisor og revisorsuppleant
I henhold til vedtægternes § 8 vælges der hvert år en revisor og en revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslog genvalg af Bente Rømer Lausten som revisor og John Sander Dhiin som revisorsuppleant.
Begge valgtes enstemmigt for en ny 1-årig periode.
Ad 13: Eventuelt
Arne Christensen rettede en tak til Lillian og Egil Holm Nielsen for deres store arbejde for foreningen med henholdsvis gotisk læsning og workshops.
Lillian Holm Nielsen orienterede om at der fra efteråret var gotisk læsning 1 gang om måneden i stedet for, som nu, 2 gange. Hun og de øvrige i ”oversættelsesgruppen” var i øvrigt til stede også øvrige tirsdage for at hjælpe hvis nogen havde behov. Desuden bad hun deltagerne om selv om muligt at komme med tekster.
Bente Rømer Lausten (som bor langt fra Sydholmen) supplerede med hun havde fået værdifuld hjælp med vanskelige kirkebogstekster, blot ved at kontakte Lillian pr. mail.
Erik Steffensen foreslog at man søgte foreningens arrangementer optaget på de oversigter som ofte findes i dagspressen, fx Kultunaut.
Kurt Stilling foreslog at man skrev til alle lokalaviser når foreningen havde aktiviteter. Bente Rømer Lausten supplerede her med at man skulle være opmærksom på at være i god tid.
Formanden takkede for de gode forslag som ville indgå i bestyrelsens videre overvejelser.
Da ingen deltagere herefter ønskede ordet, erklærede dirigenten dagsordenen for udtømt, hvorefter formanden hævede mødet kl. 19.50.
Avedøre, den 23. marts 2010
Referent Dirigent
Randi Speiermann Peter Snabe
Referat af ordinær generalforsamling 2009 Den 24. marts 2009 kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Sokkelund Herreds Genealogiske Forening i henhold til indkaldelse udsendt pr. e-mail og brev den 3. marts 2009, bilagt kommenteret dagsorden, resultatopgørelse for 2008 og budgetforslag for 2010.
Mødet afholdtes i foreningens lokaler, Sydholmen 8, Avedøre. Til stede fra bestyrelsen var formand Ena Eiberg, kasserer Egil Holm Nielsen, sekretær Randi Speiermann samt medlemmerne Edith Struve Christensen, Helle Foss og Leif Thomsen. Endvidere deltog yderligere 16 medlemmer. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen beretning 3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen 5. Behandling af forslag fra medlemmerne 6. Forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår
7. Fastsættelse af kontingent i henhold til § 3 8. Valg af formand 9. Valg af næstformand 10. Valg af kasserer 11. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleant i henhold til § 5 12. Valg af revisor og revisorsuppleant i henhold til § 8 13. Eventuelt Ad 1: Valg af dirigent Formanden bød velkommen og foreslog Peter Snabe som dirigent. Denne valgtes og konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling. Ad 2: Bestyrelsen beretning
Formanden aflagde beretning om foreningens virksomhed iht. manuskript som følger: ” Lad mig lægge ud med at fortælle, hvor mange medlemmer foreningen har. Der var ved udgangen af 2008 – 98 medlemmer. Medlemstallet har de sidste år ligget meget stabilt på lidt over 100 medlemmer.
I 2008 er der startet en ny slægtsforening i Københavnsområdet med domicil i Lyngby. Det er DIS-København, og naturligt nok har flere af vores medlemmer, der bor i det område, følt at det var nemmere rent transportmæssigt at komme der. Det kan vi vist godt give dem ret i, men derfor er det alligevel lidt kedeligt, at de har sagt farvel til os, men sådan er det, og der skal være plads til os alle sammen.
Bestyrelsen vil stadig forsøge at skabe større interesse for vores forening, og det gør vi ved at lægge foldere ud på de forskellige arkiver, gøre vores hjemmeside levende og oplysende, arrangere interessante foredrag, ekskursioner og lignende. Vi må heller ikke glemme vores workshops og vores undervisning i Gotisk læsning og skrivning.
Bestyrelsen har i 2008 holdt 7 møder, som alle er afholdt den første mandag i måneden. Herudover har bestyrelsen kontakt via mail, hvis der behov for det.
De sidste par år har vi talt om at gøre noget ved foreningens hjemmeside, og i 2008 fik vi søsat en hjemmeside med et helt nyt design. Vi har haft et professionelt firma til at hjælpe os, og i modsætning til tidligere kan vi nu meget nemt og enkelt selv redigere og tilføje tekster til hjemmesiden. Det er Egil, der som web-master, tager sig af dette vigtige arbejde.
2008 blev igen et år med mange forskellige aktiviteter. Vi hørte om Københavns Bombardement for 200 år siden. Myter og sandhed – hvor mange var det egentlig, der omkom ved denne katastrofe. Det fortalte Mia Lade Krogaard fra Københavns Universitet os om. - Vi var på besøg i Funebariet i København, hvor vi så på en udstilling, der viste og fortalte om traditioner vedr. begravelser før og nu. Det var et meget interessant besøg. - Arkivchef Inge Bundsgaard fortalte om de Kommunale arkiver, der indeholder en masse personoplysninger. For at finde frem til disse arkivgrupper, guidede Inge Bundsgaard os gennem søgeprogrammet Daisy. - Rakkerne i Norden – en berygtet og forfulgt befolkningsgruppe. Ove Børup, hvis kone var efterkommer af en ægte jysk rakker, fortalte om disse folk. - Ib Walbum kom helt fra Lolland og fortalte meget levende den spændende historie fra midten af 1800-tallet om Handskemagerbanden. Der er skrevet en vise om den skrækkelige historie, og vi sluttede af med at synge de mange vers. Det var en rigtig hyggelig aften. - Sidste arrangement i 2008 var Juleafslutningen, der som sædvanlig blev en hyggelig aften med mange deltagere.
Som tidligere nævnt i beretningen har vi stor succes med gotisk læsning og workshop hver anden tirsdag. Der er mange trofaste deltagere til disse arrangementer.
Vi har stadig gang i indtastning af folketællinger. Interessen er stor for dette arbejde, og der er kommet nye indtastere til i 2008. I året der gik, har vi afleveret 11 færdigindtastede folketællinger fra 1880 og 1 enkelt fra 1855. Lige nu har vi gang i 7 1880-folketællinger fra små sogne i Randers amt, og 2 sogne er færdige og er klar til korrekturlæsning og aflevering.
Vi arbejder lige nu på at planlægge næste års aktiviteter, herunder foreningens 10 års jubilæum til foråret 2010. Vi glæder os til at præsentere det nye program, som vil blive omtalt i Nyhedsbrevene og på hjemmesiden.
Hvis der er medlemmer, der har forslag til aktiviteter, vil vi meget gerne høre om det.”
Forsamlingen tog beretningen til efterretning uden bemærkninger.
Ad 3: Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse Det af bestyrelsen godkendte årsregnskab for 2008 var udsendt med indkaldelsen. Kassereren fremlagde regnskabet, der udviste et underskud på 684,07 kr. Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes § 4 besluttet at overføre underskuddet til næste regnskabsår. Egenkapitalen ultimo 2008 udgør herefter 6.563,20 kr.
Dirigenten konstaterede at regnskabet forelå behørigt underskrevet af bestyrelse og revisor.
Årsregnskabet blev herefter enstemmigt godkendt som fremlagt.
Ad 4: Behandling af forslag fra bestyrelsen
Intet. Ad 5: Behandling af forslag fra medlemmerne
Intet. Ad 6: Forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår
Det af bestyrelsen foreslåede budget for 2010 var udsendt med dagsordenen. Kassereren fremlagde budgettet, med forventede indtægter på 18.025 kr. og udgifter på 23.025 kr. Budgettet blev taget til efterretning uden bemærkninger. Ad 7: Fastsættelse af kontingent i henhold til § 3 Behandlet sammen med pkt. 6. Bestyrelsens forslag om uændret kontingent for 2010, dvs. 125 kr. for enkeltmedlemmer,
175 kr. for ægtepar/samboende og 500 kr. for foreninger, blev enstemmigt godkendt.
Ad 8: Valg af formand Iht. vedtægternes §5 er der valg af formand i lige år. Intet af behandle (formanden valgtes i 2008 for en 2-årig periode).
Ad 9: Valg af næstformand Iht. vedtægternes §5 er der valg af næstformand i ulige år. John Bils var villig til genvalg og valgtes enstemmigt for en ny 2-årig periode.
Ad 10: Valg af kasserer Iht. vedtægternes §5 er der ligeledes valg af kasserer i ulige år. Egil Holm Nielsen var villig til genvalg og valgtes enstemmigt for en ny 2-årig periode.
Ad 11: Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Iht. vedtægternes §5 er der herudover valg af to bestyrelsesmedlemmer hvert år. Valgperioden for Helle Foss og Randi Speiermann udløb. Begge var villige til genvalg og valgtes enstemmigt for en ny 2-årig periode.
Endvidere vælges hvert år to suppleanter. Bestyrelsen foreslog som 1. suppleant genvalg af Erik Steffensen og som 2. suppleant genvalg af Flemming Næsland. Begge valgtes enstemmigt for en 1-årig periode. Ad 12: Valg af revisor og revisorsuppleant Bestyrelsen foreslog genvalg af Bente Lausten som revisor og John Sander Dhiin som revisorsuppleant. Begge valgtes enstemmigt for en 1-årig periode. Ad 13: Eventuelt Arne Christensen takkede, med applaus fra forsamlingen, Lillian og Egil Holm for deres store indsats med undervisning i gotisk og arbejdet med IT-workshop. Hanne Bispeskov roste endvidere foreningens hjemmeside, hvor Egil Holm Nielsen yderligere i samarbejde med sin søn præsterer en god indsats.
Da ingen deltagere herefter ønskede ordet, erklærede dirigenten dagsordenen for udtømt, hvorefter formanden hævede mødet kl. 19.25 Avedøre, 24. marts 2009 Randi Speiermann Peter Snabe Referent Dirigent
Den 25. marts 2008 kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Sokkelund Herreds Genealogiske Forening i henhold til indkaldelse udsendt pr. e-mail og brev den 7. marts 2008, bilagt kommenteret dagsorden, resultatopgørelse for 2007 og budgetforslag for 2009.
1. Valg af dirigent 3. Forelæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen 5. Behandling af forslag fra medlemmerne 6. Forelæggelse af budget for det kommende regnskabsår Formanden bød velkommen og foreslog Peter Snabe som dirigent. Denne valgtes og konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling.
Formanden aflagde beretning om foreningens virksomhed som følger:
|
| ______________________ | ______________________ |
| Egil Holm Nielsen | Randi Speiermann |
| Dirigent | Referent |
| ____________________ |
____________________ |
| Egil Holm Nielsen |
John Bils |
| Dirigent | Referent |